Her kan du downloade vores Kandidatliste for Kommunalvalget 2009

De unge er underrepræsenteret

SØNDERBORG - 13.11.2009

Slesvigsk Parti ønsker et mere levende og nærværende demokrati: Af 199 politikere, der til kommunalvalget 2005 blev valgt i de ni sydjyske kommuner, var kun otte på 30 år eller derunder.
I alt er de unges (18 – 39 år) andel på 36 % af vælgerbefolkningen, men kun 14 % af de valgte kandidater ved valget i 2005 tilhører denne aldersgruppe. Til gengæld udgør de 40 – 66 årige 47 % af vælgerne, men hele 83 % af de valgte kommunalpolitikere ved kommunalvalget i 2005.
I grunden er problemet ikke størst for de unge, men for kommunerne, der ikke får de unges indspark og ideer. Unges deltagelse bør derfor være et mål for alle, som har ansvar for de områder, der berører unges hverdag.

Stephan Kleinschmidt


Forkert at spare på kulturen

Ifølge JV den 30. oktober er de fleste danskere parate til at spare på kulturen. Jeg kan godt forstå, at valget mellem flere ressourcer til børn eller ældre og kulturelle aktiviteter forekommer let. Men det er en kortsigtet beslutning at spare på kulturen. Kulturelle aktiviteter er afgørende, når både borgere og virksomheder vælger kommune. Alene derfor er det forkert at skære ned på kulturen. Kultur skaber det gode liv, skaber glæde og gode oplevelser. Kunst og kultur fremmer refleksion og kreativitet, er identitetsskabende og åbner muligheder for fællesskaber samt adspredelse.
Slesvigsk Parti vil fortsat gøre en særlig indsats på kulturområdet. Vi ønsker både professionelle og avancerede, oplevelsesorienterede tilbud og gode muligheder i dagligdagen. Vi ved, at et godt kulturliv i en sund balance med kommunens yderligere indsatsområder er et vigtigt element i at forme en attraktiv kommune.

Stephan Kleinschmidt


En helhedsorienteret ungdomspolitik er på vej

I kølvandet på kommunesammenlægningen har Sønderborg Kommune vedtaget en børnepolitik, der signalere, at det kan lykkes at skabe sammenhæng og gode udviklingsvilkår for vores børn – hvis vi vel at mærke løfter i fællesskab. Børnepolitikken skaber sammenhæng mellem den generelle forebyggende indsats og den mere målrettede fokusering på indsatsen for børn med særlige behov. Men kommunen har ingen ungdomspolitik, som tager over når barnet bliver 16, hvorfor Slesvigsk Parti tog et initiativ, som med baggrund i en bred politisk opbakning iværksættes i denne måned. Processen afsluttes i allerede i 2009 og danner et flot grundlag for vores arbejde for og med børn og unge i den næste periode.
Der arbejdes intenst på en ungdomspolitik, der sætter fokus på helhedstænkning i de unges liv – en helhedstænkning, der dækker såvel fritidsliv som uddannelsesliv. Således har Slesvigsk Parti, der sikrer unges udviklings- og udfoldelsesmuligheder i Sønderborg Kommune. Vi opfordrede til at vedtage en helhedsorienteret ungdomspolitik, som tager højde for forskellige alderstrin, udsatte børn og unge såvel som alle dem, der lever et normalt børne- og ungdomsliv. Altså en ungdomspolitik, der indeholder hele paletten for et godt og udviklende ungdomsliv – unges skoleliv, uddannelses- og arbejdsliv, såvel som deres fritidsliv, kulturelle og sociale tilbud.
Ungdomspolitikken er på vej. Nu gælder det om at skabe sammenhæng mellem den sammenhængende børnepolitik og den helhedsorienterede ungdomspolitik, der til gavn for børn og unge for familier og institutioner

Stephan Kleinschmidt


Pakhuset som kulturcentrum

Byen mangler et sted der kan skabe fælles rammer omkring kulturel formidling og læring. Slesvigsk Part har derfor været med til at tage initiativ til et multikulturelt center ved pakhuset. Biblioteket bliver hjertet i denne bygning, der bliver stedet, hvor forskellige former for kunstnerisk udfoldelse får hjemme med mulighed for gensidig inspiration.
Pakhuset er et af de mest markante historiske industriminder i byen og vil være et naturligt centrum i det kulturorienterede bybillede, der skal skabes på den gamle industrihavn. Det er lykkedes at engagere den verdenskendte amerikansk-canadiske arkitekt Frank Gehry til at udarbejde en masterplan for området, der vil sætte Sønderborg på verdenskortet. Nu skal den verdensberømte arkitekt sandsynligvis også tegne en kunsthal ved det centrale torv og det nye kulturcenter. Vi skal sikre den nødvendige opmærksomhed omkring havneprojektet ved at realisere multikulturhuset.

Stephan Kleinschmidt
spidskandidat for slesvigsk parti Sønderborg


Den politiske struktur skal justeres

Sønderborg Byråd har gennemført ændringer i den administrative struktur – det er et skridt i den rigtige retning, men ikke tilstrækkeligt. Det er nødvendigt, at den politiske og den administrative struktur tilnærmer sig mest muligt for at opnå klare relationer og mindske behov og ressourcer til koordinering.

Derved vil Slesvigsk Parti sikre, at de politiske visioner og initiativer kan føres ud i livet og at politiske sager bliver belyst og koordineret på tværs i organisationen.
Selvfølgeligt skal vi stadig sikre en tværgående koordinering i organisationen samt en klar og koordineret politisk betjening, så kommunen kan arbejde helhedsorienteret og visionært.
Det betyder, at tre politiske udvalg må nedlægges, når det nyvalgte byråd efter november skal konstituere sig på ny. De forblivende syv udvalg vil være fuldt ud tilstrækkelige til at sikre den nødvendige politiske styring af Sønderborg Kommune.
Antallet af politikere i Søndebrorg Byråd ønsker Slesvigsk Parti til gengæld ikke at røre ved. Efter min opfattelse er 31 medlemmer i en stor kommune som Sønderborg et passende antal, der sikrer, at mange forskellige holdninger er repræsenteret og at det lokale demokrati forbliver levende.

Stephan Kleinschmidt
spidskandidat for slesvigsk parti Sønderborg



Væksten i sygefraværet kan stoppes

Sygefraværet skal nedbringes mærkbart, fordi sygefraværet koster kommune mange penge.
Det høje sygefravær kan ikke afskaffes med et snuptag. Det er nødvendigt med en konsekvent, ambitiøs og langsigtet indsats fordi årsagerne til sygefraværet bl.a. handler om problemer med motivation, ledelse og organisation.
Slesvigsk Parti opfordrer til at bygge bro over kløften mellem forvaltning og frontlinien blandt andet ved at forbedre den gensidige kommunikation og viden om hinandens dagligdag. Afstanden opleves som kortere, hvis forvaltningerne løbende modtager viden om kerneopgaverne.
Berøringsangst over for sygefravær medfører en uklar og negativ sygdomskultur. Institutionslederne bør gribe konsekvent ind over for sygefravær og negative sygdomsmønstre for at forhindre, at der udvikles en negativ spiral på arbejdspladsen. Som politikere skal vi vise ansvarlighed og nedbringe sygefravær ved at skabe arbejdspladser, der fremmer tillid og trivsel.

Stephan Kleinschmidt
spidskandidat for slesvigsk parti Sønderborg




Perle i den danske natur

Sønderborg området er del af den naturkanon, der skal udbrede kendskabet til den danske natur og bidrage til flere naturoplevelser. Naturkanonudvalget betegner der østlige grænseland som "storslået" og henviser til områdets bakkede morænelandskab og de lavtliggende områder ved Nybøl Nor og Iller samt det artsrige, frodige plantesamfund.

Slesvigsk Parti vil fremme fortroligheden og glæden ved naturen. Der er brug for, at vi genopdager den danske natur, får større fortrolighed med naturens mangfoldighed, bruger mere tid i naturen sammen eller slipper vores børn fri derude.

Naturoplevelser giver ikke kun børn udfordringer og glæde, mens de er i naturen. Naturoplevelser giver kloge, sunde og glade børn og er ligeså vigtige for vores børns trivsel og udvikling som søvn, sund kost og motion. Udpegning af området er således helt i tråd med vores satsning på naturskoler og etablering af naturbørnehaver.

Rainer Naujeck
Kandidat for Slesvigsk Parti Sønderborg


Læserbrev - Uddannelsestilbud skal synliggøres

SØNDERBORG - 09.10.09

Med Syddansk Universitet i Sønderborg råder vi over til dels enestående uddannelsestilbud, som allerede i dag markedsføres internationalt. Konkurrencen om at tiltrække danske og udenlandske studerende bliver benhård for de danske uddannelsesinstitutioner.

Slesvigsk Parti opfordrer derfor til at der opstilles en langsigtet strategi for markedsføringen. Denne bør udarbejdes i tæt samråd med alle relevante aktører - gerne gennem nedsættelse af et markedsføringsudvalg. Midlet for at tiltrække flere studerende er blandt andet at skabe et internatonalt studiemiljø og et professionelt netværk for studerende, der sikrer individuelle udviklingsmuligheder.

Vi har igennem de seneste år arbejdet aktivt for at etablere et attraktivt studie- og ungdomsmiljø, blandt andet ved udarbejdelse af en ungdomspolitik. Nu gælder det at finde helheden, herunder sikre billige boliger, involvere kommunen yderligere i at skabe studierelevante jobs og praktikpladser samt tilbyde attraktive kulturtilbud.

Stephan Kleinschmidt
Spidskandidat for Slesvigsk Parti i Sønderborg Kommune


Sønderborgs indre by skal have en ansigtsløftning

EGERNSUND - 07.10.09

Slesvigsk Parti glæder sig over, at gadebilledet i Sønderborg nu skal bindes sammen til en helhed og dermed få et mere ensartet udtryk fra den historiske og lokal prægede gågade til den kommende moderne havnefront med internationalt flair.
Det er vores målsætning at byen bliver mere attraktivt og at vi skal satse på spektakulære løsninger af høj arkitektonisk og kunstnerisk kvalitet. Vejle og Flensborg er eksempler på vellykkede løsninger, hvor belægningen skaber sammenhæng mellem byens gader og for Vejles vedkommende med lamper specielt designet til byen.
Eksemplerne kan inspirere os til at det kan betale sig at investere i et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og kunst. En inspiration, som også kan være til gavn for vore centerbyer uden for Sønderborg.

Rainer Naujeck
Kandidat for Slesvigsk Parti i Sønderborg Kommune


Masterplan har set lyset

SØNDERBORG/ SONDERBURG - 06.10.09

Idrætten går gode tider i møde i Sønderborg Kommune. Der bliver investeret pæne tocifrede millionbeløb i bedre faciliteter. En masterplan skal nu sikre en yderligere opgradering.
Slesvigsk Parti værdsætter det frivillige foreningslivs store betydning for folkesundhed og trivsel. Vi vil fremme idrætsdeltagelsen generelt - også ved at inddrage aktører uden for det traditionelle foreningsliv. Vi vil fremme forståelsen af at idræt og motion også rummer et stort potentiale i forhold til sundhedspolitik, socialpolitik, integrationspolitik, miljøpolitik m.v.
En styrkelse af idrætten skal ske på et fornuftigt grundlag. Kultur og Fritid har udarbejdet en masterplan, der beskriver og undersøger idrætsfaciliteterne i Sønderborg Kommune. Formålet med analysen er at kvalificere beslutningsgrundlaget i kommunen for en udbygning, udvikling og organisering af faciliteter, lokaler og rum til idræt og motion. Jeg er sikker, at masterplanen sammen med den kommende idrætsstrategi og ansøgningen om at blive breddeidrætskommune er et aktiv for en kommune i bevægelse.

Stephan Kleinschmidt
Spidskandidat for Slevigsk Parti i Sønderborg Kommune


Læserbrev: Familiepolitik handler også om information

ALNOR - 02.10.09

En helhedsorienteret familiepolitik, der tager udgangspunkt i familien og inddrager sundhedsmasssige, pædagogiske, psykologiske, sociale og økonomiske forhold, er en nødvendighed, hvis den forebyggende indsats skal have gennemslagskraft.
Men det er ikke tilstrækkeligt. Forebyggelse drejer sig i høj grad også om informationer og her er det ikke tilstrækkeligt, at kommunekontorer og eksempelvis biblioteker har det relevante materiale. Sønderborg Kommune må i højere grad være opsøgende og informere der, hvor forældre og familier befinder sig. En mobil, decentral informationsindsats på arbejdspladser, til ringridninger og andre byfester, vil være medvirkende til, at distancen mellem kommune og borger mindskes. Informationsudbuddet bør ikke kun omfatte kommunens serviceydelser og tilbud, men også foreninger og det frivillige arbejde samt oplysninger om aktuelle arrangementer for familier, børn og unge.


Bodil Matzewska, Kandidat for Slesvigsk Parti, Violvej 5; Alnor, Gråsten


Læserbrev - Nedbringelse af sygefravær i Sønderborg

SØNDERBORG - 01.10.09

Partierne i Sønderborg Kommune er enige om at gøre en indsats for nedbringelse af sygefravær blandt de kommunale medarbejdere. Men der er stor forskel på fremgangsmåden. Således ønsker Slesvigsk Parti ikke at tvinge en nedbringelse frem gennem besparelser. Tværtimod mener jeg, at man må fokusere på årsagerne til sygefraværet og ikke kun modvirke symptomerne.

De seneste år har der været så meget pres på mange servicemedarbejdere, at det forringer deres arbejdsglæde. Tilmed oplever medarbejdere og lokale ledere en voksende afstand mellem deres arbejdsplads og forvaltningen, hvilket svækker tillid og loyalitet. Vi anbefaler, at fjerne presset fra kerneydelserne ved at få lederne til at håndtere de administrative opgaver på en ensartet, effektiv og professionel facon. Inspireret fra tidligere undersøgelser må det være muligt at fjerne administrative byrder og gennemføre "fri-institutions" forsøg, hvor udvalgte institutioner får lempede dokumentationskrav m.v.

Stephan Kleinschmidt
Spidskandidat for Slesvigsk Parti (SP) Sønderborg



Holdning: Ligestilling af friskoler

For Slesvigsk Parti er det målet, at friskoler ligestilles med de offentlige skoler angående de kommunale tilbud så som elevtransport, benyttelse af kommunale faciliteter og kulturelle arrangementer. På en række punkter er denne ligestilling nået, det gælder eksempelvis gratis benyttelse af de offentlige busser.

Men Venstres forslag ville få uoverskuelige økonomiske konsekvenser, fordi det indebærer, at det er kommunens forpligtelse, at sørge for, at en elev uanset bopæl skal kunne være i hvilken som helst skole i kommunen ved undervisningens begyndelse. At afgive en sådan kommunal forpligtelse uden at kende til konsekvenserne er uansvarligt.

Slesvigsk Parti har med baggrund i den aktuelle drøftelse fremsendt et forslag om at udarbejde en administrativ redegørelse om ligestilling af
fri- og privatskole. På den baggrund vil det være muligt at vurdere fra sag til sag og baseret på konsekvensberegninger. Det er den fornuftige løsning.

Stephan Kleinschmidt
Spidskandidat for Slesvigsk Parti (SP) Sønderborg



Holdning: Fra kulturlandsby til kulturhovedstad

Landdistriktsudvikling er afgørende for en balanceret udvikling og vækst i Sønderborg Kommune.

Slesvigsk Parti vil tage ansvar for en sammenhængende udvikling i landdistrikterne - både økonomisk, socialt og kulturelt. Udgangspunktet skal være, at det er landsbyerne, der har ressourcer, der kan bruges til kulturelle aktiviteter til gavn for hele kommunen. Det gælder eksempelvis kulturarv og lokal- og naturhistoriske værdier som strande, kystområder og skove, økologi, kunsthåndværk og regionale fødevarer.

Etablering af kulturlandsbyer og kulturelle udviklingsbånd i form af samarbejde mellem landsbyerne er vores svar på de lokale udfordringer. Kulturlandsbyer bygger på ideen om den levende landsby. Der findes allerede en række gode initiativer. Nye initiativer kunne være etablering af kulturstier langs med Gendarmstien eller en udvikling af Mommarkhavn til en kulturhavn.

Slesvigsk Partis vision om Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 står ikke i modstrid med tankerne om at inddrage landsbyerne - tværtimod er det en forudsætning, vejen går fra Kulturlandsby til kulturhovedstad. JV, ?

Stephan Kleinschmidt
Spidskandidat for Slesvigsk Parti (SP) Sønderborg


Pressemeddelelse - Valgforbund i Midten

SØNDERBORG 23.09.09

Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Slesvigsk Parti i Sønderborg Kommune har indgået et valgforbund i forbindelse med det kommende kommunalvalg.

"Vi vil gerne gøre op med magtmonopolerne i kommunalbestyrelsen, såvel fra venstre som fra højre side af det politiske spektrum og det gør vi bedst ved at samle kræfter og stå sammen i midten. Vi har nemlig som mål at undgå, at der kan føres blokpolitik i Sønderborg Kommune" siger Hans Stengaard Jessen, formand for Kristendemokraterne.

Ved kommunalvalget i 2005 havde disse partier også indgået et valgteknisk samarbejde for at opnå bedst mulig udnyttelse af stemmerne afgivet til partierne og deres respektive kandidater. Det resulterede i valget af Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti. "Vores samarbejde går ud på at sikre, at mindst én kandidat fra de samarbejdende partier vælges og vi hverken kan eller vil pege på en foretrukken borgmester før stemmerne er talt op efter valget d. 17. november. Det bliver valgets resultat og resultatet af forhandlingerne mellem partierne, der kommer til at afgør hvem vi peger på som borgmester for de kommende 4 år" siger Rainer Naujeck, formand for Slesvigsk Parti.

Valgforbundet og det valgtekniske samarbejde ophører efter kommunalvalget. Der er dog enighed mellem partierne og deres spidskandidater om at drøfte eventuelle samarbejdsmuligheder straks efter valget, navnlig hvis flere kandidater af valgforbundets partier bliver valgt. "Vi er klar over, at vi skal ud at slås i valgkampen for hver enkelt stemme, men vi kan henvise til, at Stephan Kleinschmidt, der blev valgt for 4 år siden med valgforbundets stemmer, har leveret varen i form af aftaler og beslutninger hen over midten og at han søger at tilgodese hele kommunen og ikke kun enten Sønderborg by eller kun landdistrikterne, men også de mindre og mellemstore byer i kommunen" siger Solveig Halvorsen, formand for De Radikale Venstre.

Såfremt der er andre partier eller lister, der måtte ønske at tilslutte sig valgforbundet mellem De Radikale Venstre (liste B), Kristendemokraterne (liste K) og Slesvigsk Parti (liste S), er de velkomne til at henvende sig til listernes formænd.

Spidskandidaterne for partierne i valgforbundet er:
Lasse Freksen, Radikale Venstre; Hans Stengaard Jessen, Kristendemokraterne og Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti.

"Vi vil arbejde for at fremme og udvide det kommunale samarbejde i Sønderjylland" siger partiformændene samstemmende. De er af den opfattelse at opløsningen af Sønderjyllands Amt, som følge af kommunalreformen for 4 år siden, har ført til, at der er væsentlig mere fokus på Trekantsområdet til ulempe for Sønderjylland og Grænseregionen.

For spørgsmål vedr. valgforbundet og samarbejdet mellem listerne B, K og S kan man rette henvendelse til partiformændene.

Solveig Halvorsen Tlf.: 22 52 24 32
Hans Stengaard Jessen Tlf.: 74 42 72 09 og
Rainer Naujeck Tlf.: 74 44 20 47

Læs mere her:


Vore resultater: Slesvigsk Parti i Sønderborg har...


- har været i førertrøjen ved udformningen af ”Kulturaftalen Sønderjylland”

- sørget for gratis transport for skolebørn

- taget initiativ til en sundhedsplan for alle ansatte i Kommunen (forebyggende foranstaltning)

- sørget for at ”dækningsafgiften” anvendes til erhvervsfremme og støtte og at kommunens branding koncentreres om erhvervsfremme

- fremlagt et eget forslag til en ny kommunal organisationsstruktur

- ført en aktiv klima- (energi-) politik i kommunen

- støttet Projekt Zero, deltaget i ”sluk lyset” – kampagnen og støttet opførelserne af ”Energiklasse 1” – huse i Ulkebøl

- understøttet Naturskolernes arbejde

- medvirket ved vedtagelsen af masterplanen for havnen med Gehry-projektet og multikulturhuset

- bakket op om Alsion som kulturcenter (over 100 arrangementer)

- sørget for at flere større koncerter i Alsion er blevet gennemført i et samarbejde mellem Bund Deutscher Nordschleswiger og Sønderborg kommune

- fremført nye ideer på kultur- og fritidsområdet

- medvirket ved talentudviklingen

- medvirket ved en ny biblioteksstruktur (der blev afsat 2 Mio. DKK til prioritering af nye tiltag)

- støttet ”Kultur i Syd” og ”Sønderborg Hus”

- medvirket ved masterplanen for idrætshallerne og Sønderborg Stadion

- aktivt medvirket i landdistriktspolitiken
der er etableret 23 landsbylaug
der er etableret et landdistriktsudvalg

- været aktiv på det ungdomspolitiske område

- sikret et attraktivt studiemiljø og et IT – Portal for studerende

- krævet nedsættelsen af valgretsalderen til 16 år

- har gjort en indsats for nærdemokrati
medvirket ved en IT – borgerportal
bakket op om borgerinitiativet ”Torvet Gråsten”

- medvirket ved etableringen af borgerservice i bibliotekerne
sørget for borgernes medindflydelse ved Gehry projektet
Samarbejde

Slesvigsk Parti har

-arbejdet for et bredt politisk samarbejde i Sønderborg kommune:

- kun 1 % af afgørelserne i byrådet blev afgjort ved 15-16 afstemninger
i 2008 var der ved 217 afgørelser ikke én eneste 15-16 afstemning
SP har været forligspartner ved budgetforhandlingerne (bredt forlig i 2008)

- fremmet det grænseoverskridende samarbejde
Grænsetrekanten Sønderborg – Aabenraa - Flensborg
Maritim turisme – Flensborg Fjord
Multiarena
Projekt Zero
Trafikstrukturplan

- støttet Region Sønderjylland / Schleswig-Holstein – kulturbroen

Mangfoldighed

Slesvigsk Parti har

- i forbindelse med konstitueringsaftalen sikret kommunale tilskud til de tyske skolers SFO - ordninger

- arbejdet for nye tysksprogede henvisningsskilte til de tyske institutioner

- aktivt arbejdet for en samlægningsaftale for de tyske børnehaver

- aktivt medvirket ved kommunens tysksprogede hjemmeside
været medarrangør ved et besøg fra mindretalsorganisationer fra hele Sønderjylland i Sønderborg kommune

- sørget for at de tyske skoler nu tilgodeses i de kommunale indskolingsannoncer


sidste Update 12.10.09, Patrick Köhler