Willkommen beim Bund Deutscher Nordschleswiger

Det tyske mindretal i Nordslesvig

  • opstod med Slesvigs deling og grænseflytningen på baggrund af folkeafstemningen i 1920.
  • kalder Sønderjylland også for Nordslesvig (Nordschleswig).
  • omfatter omkring 15.000 mennesker
  • tysk er ifølge internationale aftaler ikke et fremmedsprog i Sønderjylland.
  • opfatter sig som loyale statsborgere med en stærk regional forankring.
  • repræsenteres af Bund Deutscher Nordschleswiger og Slesvigsk Parti.
  • har egne børnehaver og skoler, der er vigtige institutioner til formidling af tysk kultur og sprog.
  • udgiver avisen Der Nordschleswiger og tilbyder lånere tyske bøger og tidsskrifter i fem tyske biblioteker
  • tilbyder en lang række kulturelle, sociale og sportslige aktiviteter gennem lokale foreninger.
  • ser sig som bro mellem Danmark og Tyskland.
I Sønderjylland bor omkring 15.000 mennesker (svarende til seks procent af befolkningen), der tilhører det tyske mindretal. Mindretallet kalder Sønderjylland også for Nordslesvig (Nordschleswig), til minde om den tid, hvor området var den nordlige del af hertugdømmet Slesvig. Mindretallet ser sig selv i dag som et vigtigt element i det gode naboskab mellem tyskere og danskere i grænselandet. Tidligere konflikter er overvundne, og det tyske mindretal er – sammen med mindretallene syd for grænsen – et godt eksempel på fredelig sameksistens af mindretal og flertal i Europa.

Historisk baggrund
Sådan har det ikke altid været. Med den nationale bevidstheds fremkomst som bevægelse og ideologi i første halvdel af 1800-tallet blev grænsen mellem dansk og tysk trukket op. Spændingerne tiltog og førte til krigene i 1848-1850 og i 1864. Med Danmarks nederlag i 1864 blev Slesvig-Holsten og dermed også Nordslesvig tysk.
Afslutningen af 1. Verdenskrig gav mulighed for en folkeafstemning i 1920. I Nordslesvig stemte 75 % af befolkningen for Danmark, syd for grænsen var der et tilsvarende flertal for Tyskland. Dermed blev den nuværende grænse fastlagt som landegrænse mellem Danmark og Tyskland.

Det tyske mindretal ønskede en grænserevision og troede i trediverne fejlagtigt, at Hitler og den nationalsocialistiske bevægelse ville gennemføre denne. Tysklands besættelse af Danmark og mindretallets støtte til det nationalsocialistiske Tyskland medførte efter 1945 retsopgøret fra dansk side, med domme til omkring 3.000 medlemmer af det tyske mindretal.
1945 var derfor både befrielse fra tysk besættelse og nybegyndelse for det tyske mindretal. Allerede i august 1945 blev Deutscher Schul- und Sprachverein (den tyske skoleforening) grundlagt. Den 22. november stiftedes Bund Deutscher Nordschleswiger med afgivelse af en loyalitetserklæring, hvori mindretallet udtrykte deres loyalitet overfor den danske grundlov og anerkendte grænsen af 1920.
Mindretallets logo viser de to slesvigske løver og den stiliserede Immervad Bro fra den historiske nord-syd forbindelse, Hærvejen. Den symboliserer mindretallets brofunktion mellem tysk og dansk.
Loyalitetserklæringen var basis for en skridtvis forbedring af forholdet mellem mindretal og flertalsbefolkningen. Anderledes end efter 1920 isolerede mindretallet sig ikke, men åbnede sig overfor det danske samfund.
Denne proces blev yderligere styrket gennem København-Bonn Erklæringerne, der i 1955 fastslog, at ”bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri” og at denne af myndighederne ikke må ”bestrides eller efterprøves”.
I dag er det tyske mindretal også omfattet af internationale regler, herunder Europarådets Rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal og Sprogpagten, der blandt andet fastslår, at tysk ikke er et fremmedsprog i Sønderjylland.

Organisation & identitet
Mindretallets medlemmer opfatter sig selv som tyske nordslesvigere, danske statsborgere med tysk identitet og en fast forankring i regionen. Den regionale bevidsthed kommer blandt andet til udtryk ved, at mange medlemmer af mindretallet i hverdagen ikke kun taler tysk, men også regionalsproget synnejysk (sønderjysk).
Bund Deutscher Nordschleswiger (www.bdn.dk) er det tyske mindretals hovedorganisation og repræsenterer mindretallet i alle grundlæggende spørgsmål. Målsætningen er at fremme det tyske mindretal samt at medvirke til kulturel mangfoldighed og bidrage til en harmonisk udvikling i det dansk-tyske grænseland.
Samtidigt fungerer det tyske mindretal som brobygger mellem tysk og dansk og mellem Danmark og Tyskland. Det tyske generalsekretariat i Aabenraa varetager de centrale administrative opgaver og er ansvarlig for mindretallets samlede budget. Det tyske mindretals sekretariat i København er kontaktorgan til regering og Folketing.
Mindretallet har et samlet budget på 275 mio. kr. Indtægterne kommer dels tilskud fra Tyskland, egne indtægter og tilskud fra de danske kommuner og den danske stat. Størstedelen af de danske midler er dog ikke mindretalsrelateret, men vedrører driften af skoler og børnehaver, der finansieres på grundlag af henholdsvis friskoleloven og lov om social service.
Slesvigsk Parti (www.slesvigsk-parti.dk) er mindretallets parti, men ser sig selv også som landsdelens regionale og uafhængige parti. Partiet fik ved kommunalvalget 2009 valgt repræsentanter ind i alle fire kommuner: to i Aabenraa og Tønder og én i Sønderborg og Haderslev.
Mindretallets børnehaver og skoler er centrale institutioner når det gælder formidling af tysk kultur og sprog. 22 børnehaver, 15 folkeskoler, en efterskole og et gymnasium står til rådighed for mindretallets børn og unge og andre, der kan tilslutte sig idégrundlaget. Deutscher Schul- und Sprachverein (www.dssv.dk) er paraplyorganisation for de tyske institutioner. Mindretallets børnehaver og skoler plejer tyske skikke og børnene får formidlet både dansk og tysk kultur.
Det tyske mindretal udgiver avisen Der Nordschles¬wiger med et dagligt oplag på 2.500. Avisen producerer endvidere tre daglige, tysksprogede nyhedsudsendelser, der sendes på en kommerciel, regional radiokanal (www.nordschleswiger.dk).
Mindretallet har egne biblioteker i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Tønder og Tinglev. To bogbusser servicerer lånere uden for byerne. Det frivillige arbejde er mindretallets fundament.
Kulturelle, sociale og sportslige aktiviteter dyrkes i et meget rigt foreningsliv, hvor musiksammenslutningen, ungdomsforeninger og roklubberne indtager en central rolle.
Det tyske mindretal har egne museer - et historisk museum i Sønderborg og et skolemuseum i Aabenraa.
Endvidere har det kirkelige og det sociale arbejde har høj prioritet.
Yderligere oplysninger om mindretallet, dets organisationer og historie findes på www.nordschleswig.dk.